Jagthundens indlæringspsykologi

Nemmere indlæring, når hund og fører, er på bølgelængde

Når du skal lære hvalpen eller den voksne hund forskellige øvelser eller andre ting, som vi kan have glæde af i dagligdagen og på jagten, så er det godt at have et vist kendskab til, hvordan indlæringen sker, og det uanset om hunden blot skal lære sit navn, finde vildt, eller det er fjerndirigering over store afstande.

For at indlæringen kan være så effektiv som mulig, er det også nødvendigt at du har et rimeligt kendskab til din hunds adfærd og dens racemæssige egenskaber. Desuden skal du tage hensyn til hundens alder og planlægge træningen udfra dens udviklingstrin. Udover dette kræver enhver indlæring tålmodighed og foregår i flere faser, som lidt forenklet kan benævnes som:

• Indlæringsfasen
• Stabiliseringsfasen
• Generaliseringsfasen

At lære din nye jagt kammeret noget nyt, kan tage noget tid, og du kan hurtigt gå over i stabiliseringsfasen, hvor du skal gøre hunden sikker og stabil i den lærte øvelse. Tiden her skal være forholdsvis lang, og det er vigtigt at skabe de samme associationer for hunden, – det vil sige, træne det samme sted, bruge de samme remedier og uden forstyrrende elementer, så den ikke skal forholde sig til nye ting. Når hunden er helt sikker i en øvelse, går du videre og stiller lidt større krav til den, – men jeg oplever desværre ofte, at ejerne går alt for hurtigt frem, med det resultat, at du senere skal bruge meget og unødvendig tid på at rette fejl. I generaliseringsfasen er kommandoerne og øvelserne så meget indarbejdet, at hunden nu skal lære at reagerer uanset tid, sted og andre påvirkninger/forstyrelser.

Indlæringsfasen

For lige at vende tilbage til indlæringsfasen og fortælle lidt om de forskellige indlæringsmetoder, som du arbejder med, da det kan give en bedre forståelse af hundens reaktioner og handlinger. Her er der, lidt forenklet sagt, fire forskellige indlæringsmetoder, som jeg for nemheds skyld vil gennemgå hver for sig, dog vel vidende at der i praksis er en vis overlapning.

De fire indlæringsmetoder er:

• Indlæring gennem observation
• Klassisk indlæring
• Operant indlæring
• Shaping

Indlæring gennem observation

Indlæring gennem observation er en meget almindelig måde, hvorpå hunde og især hvalpe tilegner sig viden. Hvis hvalpen ser en anden hund gøre noget, vil den enten selv gøre det samme eller være mere motiveret for at prøve, – som fx at lære at svømme eller apportere, men vær også opmærksom på, at en usikker voksen hund også kan påvirke en hvalp i negativ retning. Det samme gælder også, hvis ejeren udviser nervøsitet eller usikkerhed, så det er meget vigtigt, at vi som ejere handler korrekt og med selvsikkerhed.

Klassisk indlæring

Klassisk indlæring eller klassisk betingning finder sted i enhver situation, hvor en bestemt påvirkning/hændelse udløser en reaktion/handling hos hunden. Den indlærte reaktion eller handling vil være lystbetonet eller ulystbetonet afhængig af, hvordan hunden opfatter påvirkningen/hændelsen.

Påvirkning/hændelse – Reaktion/handling

Eksempel: Når dørklokken ringer, går vi ud og lukker op. Hunden følger efter, gæsten kommer ind, klapper hunden og taler venlig til den. Her vil hunden hurtigt lære at løbe ud til døren, når den registrerer, at der kommer nogen (lystbetonet reaktion). Det skal lige nævnes, at ikke alle gæster er glade for denne modtagelse, og derfor bør man i stedet lære hunden at forholde sig afventende og i ro indtil gæsten er kommet ind, og dette kan gøres ved at smide en godbid hen i kurven hver gang dørklokken ringer. Efter kort tid vil hunden løbe op i kurven, når klokken ringer og vente på, at godbidden kommer.

Hvis nu ejeren bliver irriteret på hunden og giver den en kraftig afstraffelse, fordi den farer frem til døren, vil hunden næste gang det ringer reagere med underkastende adfærd eller måske med frygt (ulystbetonet reaktion), og forbinde gæsternes ankomst med noget ubehageligt. Her kan kimen lægges til, at hunden måske senere, kan reagere aggressivt overfor fremmede.

Når du bruger den klassiske dressurmetode til indlæring, kobler man en kommando på umiddelbart før eller samtidig med en påvirkning, hvorefter hunden, efter nogen tid, lærer at reagere på kommandoen alene.

Eksempel: Vil du lære hunden at søge på kommando, tager du en genstand, som hunden er meget glad for og gerne vil hente og komme tilbage med. Derefter lægger/kaster du genstanden ud et i felt, medens hunden ser det og siger “søg”, samtidig med at du slipper hunden. Hunden vil så efter kort tid reagere på kommandoen “søg” alene. Her skal du huske, at den skal have mulighed for hurtigt at finde noget de første gange, da det forstærker indlæringen af øvelsen.

Association

I dressuren er det også vigtigt, at der sker en association, – at hunden forbinder flere ting med øvelsen, og denne association skal helst være positiv. Det er vigtigt, at hunden associerer en bestemt kommando til øvelsen, så den får et slags billede i dens bevidsthed samtidig med at kommandoen gives. Vi ser desværre tit, at hunden gør noget andet end det vi forventer, men det skyldes ofte, at den forbinder vores ord med noget helt andet, og derfor skal vi spørge os selv “Hvorfor gjorde hunden det?”, og udfra denne analyse, skal vi prøve at indlære øvelsen på en anden måde.

Ting som kan give association er påklædning, bestemt sted eller situation og dette kan med fordel udnyttes i indlæringsfasen. Bruger du din hund til jagt, vil den meget hurtigt lære, at et skud betyder, at der er blevet nedlagt et stykke vildt, som den skal findes – der er sket en associering.

Alene hjemme-, angst- eller aggressionsproblemer er ofte klassisk betinget – gennem associering.

Operant indlæring

Operant indlæring er indlæring gennem forstærkning, hvilket betyder, at hunden lærer ad “frivillighedens” vej. Når hunden laver en handling, og denne handling resulterer i en positiv oplevelse, vil den gøre det igen – der opstår et behov. Hvis handlingen derimod giver en negativ oplevelse, vil hunden undgå at gøre det igen. Dette kan du med stor indlæringsmæssigt effekt bruge i dressuren.

Som eksempel på en positiv forstærkning kan nævnes, at hunden løber over til naboen, og her finder den nogle fugle eller hans høns, som er ude, ja – så vil den dagen efter også løbe derover.

Belønning er og skal ikke altid være mad, selvom det er en meget effektiv forstærker. Brug stemmen som er en glimrende belønning, og den har en klar fordel, at den kan bruges på afstand og du altid har den med dig – både som positiv og “negativ” forstærkning. Her vil rose-ord være effektive – det kan fx være “ja”, “fint”, “dygtig” , – eller hvad der kan være naturligt i den givne situation. Det er dog vigtigt, er at hunden forstår betydningen af rose-ordet.

Noget mange heller ikke er opmærksom på er, at fysisk kontakt (berøring) er en god belønning for et socialt væsen som hunden, men du skal dog være klar over, at forskellige typer af berøring betyder forskellige ting for hunden.

Leg og aktivitet er også gode belønninger, men kan give problemer, fordi voldsomme lege og “slås-kampe” ophidser og stresser hunden, og indlæringen bliver derved vanskeliggjort. Al indlæring kan dog ikke være forbundet med leg, da hunden også skal lære, hvilke situationer, som er forbundet med ubehag, således at den kan undgå dem for fremtiden.

Gennem operant indlæring, kan du komme virkelig langt i dressuren, men det kræver, at man er opmærksom på hundens handlinger, reagerer hurtigt og konsekvent med kommando/belønning og giver dem på rette tidspunkt, – netop når hunden gør det, du gerne vil have den til.

Handling – Belønning

Behov – Handling – Belønning

De fleste hvalpe vil gerne samle ting op og løbe rundt med dem i munden. Hvis vi her sagde “apport” hver gang, hvalpen samlede noget op, og roste den for at komme hen og aflevere, så ville det ikke blive et problem senere, men desværre ser vi ofte, at man skælder hunden ud, når den fx kommer løbende med en sko.

Et andet eksempel: Hunden løber rundt og snuser og har det vældig rart, – vi kalder på den, – den reagerer ikke, – vi kalder igen og igen, men hunden fortsætter med at løbe rundt og snuse. Der sker faktisk det, at vi lærer hunden, at den meget gerne må løbe rundt og snuse, da kommandoen bliver koblet på hundens handling og ikke på, at den kommer ind til føreren.

En ting, som du også skal være opmærksom på er, at hunden ikke forstår sætninger, men derimod tonefald og enkeltord, som den omsætter til handling. Hvis hunden bliver bange, og vi taler beroligende til den, opnår vi, at hunden bliver endnu mere bange, da vi forstærker dens adfærd. Det bedste er, at vi udviser selvsikkerhed og undlader at reagere på hundens adfærd.

Brug få og korte kommandoer

Når hunden skal lære en øvelse ser vi desværre ofte, at hundeføreren bruger munden uafbrudt med en blanding af ros og ris. Hunden kan derfor ikke reagere på de kommandoer, der gives, fordi det evige vandfald af ord i baggrunden kun er med til at distrahere. Derfor er det nødvendigt, at du kun bruger de kommandoer, den skal reagere på, og på de rigtige tidspunkter. Det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke skal rose sin hund, men så længe den er motiveret og glad og gør de ting, du ønsker, er den endeløse ordstrøm overflødig – belønningen må gerne ligge i øvelsen.

Forlæns- eller baglænskædning

De fleste øvelser er kædet sammen af flere enkeltelementer og bliver til sidst koblet sammen. Her kan vi enten bruge forlænskædning, hvilket vil sige, er vi tager udgangspunkt i de handlinger, som hunden naturligt foretager, eller vi går baglæns og begynder med slutmålet.

Som eksempel kan jeg nævne apportøvelsen, der som færdig øvelse går ud på, at hunden sidder ved siden af føreren og sendes af sted på kommando, for til sidst at aflevere siddende foran. Indlæringen kan enten begynde med, at hunden får lov til at løbe efter genstanden (fx bold eller dummy) i det øjeblik, den bliver kastet. Herved udnytter du hundens jagtinstinkt, hvilket både er naturligt, hensigtsmæssigt og motiverende. Samtidig med, at du kaster apporten, gives kommandoen “apport”. Når dette er indarbejdet og hunden glad kommer tilbage med genstanden og afleverer til hånden, kobles de andre deløvelser på. En anden metode er, at du først lærer hunden at tage apporten i munden på kommando. Derefter kaster genstanden, og så håbe, at hunden på kommandoen, vil løbe ud, samle op og komme tilbage. Hvilken metode der er bedst, afhænger meget af, hvilken hundetype/race vi har med at gøre.

Shaping

For at kunne bruge shaping effektivt som indlæringsmetode, kræves det, at du har et indgående kendskab til hundens adfærd og kender målet med træningen. Derfor gennemgåes shaping kort, og anbefale at du deltager på vores kurser og får nærmere information og vejledning, hvis du vil bruge denne spændende indlæringsmetode.

De fleste vil gerne have fuld herredømme over hunden, men desværre ser vi, at mange hunde aldrig opfører sig som ejeren ønsker og forventer. Selv om ejeren, på bedste vis, forsøger at opdrage hunden, sker der ofte det stik modsatte, – hunden reagerer ikke på simple kommandoer, og der er hverken kontakt eller kommunikation mellem hunden og ejeren. Ofte forstår hunden dårlig nok, hvad ejeren vil have den til, på grund af for megen snak og korrigeren. Her er det, at shaping kan være en hjælp.

Et væsentligt element i al dressur er, at handling, kommando og belønning falder samtidig og her er shaping en effektiv indlæringsmetode. Ved brug af shaping lærer vi først hunden, at et bestemt signal eller rose-ord betyder “belønning”. Giver vi nu hunden en godbid samtidig med, at vi afgiver signalet, lærer hunden hurtigt at kombinere disse to ting.

Akustiske signaler har vist sig at være særdeles egnet som “belønning”. Specielt en fløjte med en relativ høj frekvens har den fordel, at den har en konstant og afvigende lyd, samtidig med at den også kan bruges på afstand. Når dette er indlært, skal du bare fløjte, klikke eller sige “rose-ordet” i samme øjeblik hunden udfører en handling – fx lægger sig. Efter kort tid vil den gøre det igen for at få belønningen. Når handlingsforløbet er indøvet kan vi koble en kommando på.

Det vigtigste ved shaping er egentlig ikke signalet (fløjten, klikket eller rose-ordet), men forstærkningen af adfærden i det helt rigtige øjeblik. Ved at bruge et bestemt signal, må føreren også koncentrere sig og afgive signalet på rette tidspunkt. Hermed opnår vi, at føreren ikke bruger munden hele tiden.

Kort fortalt består shaping af klassisk og operant indlæring kombineret med motivation/behov.

• Den klassiske indlæring bruges til at lære hunden, at et bestemt signal betyder belønning.
• Den operante indlæring bruges til at koble signalet på en bestemt handling eller adfærd, da hunden nu opfatter signalet som en belønning.
• Motivationen bruges til styring af hundens adfærd – som drivkraft til at udføre en handling for at få en belønning.

Fordelen ved shaping er, at det er en form for to-vejs kommunikation, hvorimod traditionel træning mere er en-vejs med kommandoer, som hunden ikke altid forstår betydningen af. Hunden skal finde ud af, at det er ejeren, den skal holde kontakten med – for, hvis ejeren giver “grønt lys” for en handling, er der chance for at få klik og belønning. Det er denne kontakt, som ejeren har nytte af i træningen. Jeg vil lige pointere, at du aldrig må klikke for at påkalde sig hundens opmærksomhed, dermed taber kliklyden sin betydning og kan nemt blive et signal til indkald.

Hvis du vil bruge metoden til at lære hunden at løbe fremad i en lige linie, kan du lægge en genstand ud, som hunden er meget glad for. Når den løber ud, afgiver vi signalet umiddelbart før den når frem til “belønningen”. Hunden vil nu koble handlingen “at løbe fremad” sammen med signalet og fortsætte fremad for at få belønningen. Signalet skal varsle, at der er en belønning på vej. Du kan med andre ord forme den adfærd, du ønsker at få frem, ved at forstærke den ønskede adfærd, eller blot en del af adfærden. Hunden er dygtig, når den udfører den ønskede adfærd og ikke bagefter. Derfor skal belønning og handling falde samtidig, – timing.

Træning og aktivering

Træning og aktivering af hunden skal altid tilrettelægges individuelt med hensyntagen til din hunds race- og adfærdsmæssige baggrund og behov, så den kan få et naturligt hundeliv. Det er ikke nok at hunden får mad og kontakt hverdag, den har også brug for rigtig aktivering, men mange forsømmer det, med begrundelsen “vi skal ikke jo bruge det til noget”.

Ved at træne og lave øvelser med din hund, får du netop styrket samarbejdet og udviklet lederskabet, og dermed får du en hund, som både er omgængelig og nem at have med at gøre – kort sagt, en god jagt og familiehund.

Derfor er det vigtigt, at man tilmelder dig vores motivations- og dressurkursus, så du lærer om det ansvar der er forbundet med at have en jagthund, kombineret med de nye oplevelser du får, således at samværet i de næste mange år bliver til fælles glæde i hjemmet og på jagter.

 

Jeg håber du har fået et billede af de metoder du sikkert i hverdagen bruger når du træner din jagthund, men hvis der er nogle spørgsmål er du meget velkomne til at deltage på vores kurser og vi skal hjælpe dig med at få endnu mere glæde ud af din jagt kammerat i fremtiden.